Booking
Du kan booke en fotografering ved at booke en tid her på hjemmesiden eller
ved at kontakte mig via e-mail kontakt@stamtraestudio.dk eller på tlf. +45 60 70 97 87.
Jeg har base i Fredericia, men tager opgaver i hele landet efter aftale.
Ved opgaver uden for Trekantområdet tillægges transport, som beregnes i forbindelse med bookingen.
Betaling
Betaling for fotograferingen sker på dagen for din fotosessions.
Når du har fået tilsendt dit online galleri til udvælgelse, modtager du først de
færdigredigerede billeder, når betalingen for disse er registreret.
Der kan betales via bankoverførsel og mobilepay.
Alle priser er inkl. moms.
Levering af billeder
Jeg leverer kun færdigredigerede billeder. Råfiler (RAW) udleveres ikke, da redigeringen er en væsentlig del af mit visuelle udtryk og mit arbejde.
Alle billeder bliver nøje udvalgt og redigeret individuelt.
Du får adgang til et personligt online galleri, hvor du selv vælger dine favoritter.
Bemærk at dine billeder ikke er færdigredigerede, når du skal udvælge dine favoritter.
Jeg bestræber mig på at levere dine billeder inden for 2 uger efter fotograferingen.
I travle perioder kan leveringstiden være længere.
Billederne leveres i høj opløsning og kan bruges både til print og digitale medier.
Webversioner kan leveres efter aftale.
Jeg tilbyder ikke print af billeder.
Det er ikke tilladt at ændre billederne, herunder påføre filtre eller anden redigering. Ønsker du yderligere tilpasninger, skal dette ske gennem mig.
De færdige filer leveres først, når betalingen er gennemført.
Gavekort
Gavekort kan købes fra 350 kr.
De leveres digitalt på mail og kan selv printes.
Gavekort er gyldigt i 1 år fra udstedelsesdatoen og kan ikke ombyttes til kontanter.
Du køber et gavekort ved at sende en mail til kontakt@stamtraestudio.dk
I emnefeltet skriver du GAVEKORT
Og oplyser:
TIL:
FRA:
BELØB:
Fortrydelse og returnering
Fortrydelsesretten bortfalder, når fotograferingen er påbegyndt.
Da billederne er specialfremstillet, tilbydes der ikke returret eller
refundering på digitale produkter.
Ophavsret og brug af billeder
Jeg har ophavsretten til alle billeder.
Som kunde får du brugsret til privat anvendelse. Det betyder, at du gerne må printe billederne, give dem som gave og dele dem på dine egne sociale medier.
Billederne må ikke bruges i kommerciel sammenhæng eller til markedsføring uden forudgående skriftlig aftale. De må heller ikke videregives til tredjepart med henblik på brug i markedsføring eller på sociale medier.
Billeder med vandmærke i online galleriet er kun til gennemsyn og må ikke gemmes, deles eller anvendes – dette gælder også screenshots.
Ved misbrug forbeholder jeg mig retten til at fakturere for anvendelsen.
Stamtrae Studios brug af billederne
Jeg anvender udvalgte billeder i min portefølje, på sociale medier
og i markedsføring, da det er en vigtig del af mit arbejde.
Vi aftaler altid på forhånd, om dine billeder må bruges og I underskriver en kontrakt på dette.
Jeg respekterer selvfølgelig, hvis du ikke ønsker, at de bliver offentliggjort.
Force majeure
I tilfælde af sygdom, ugunstige vejrforhold eller andre uforudsete omstændigheder forbeholder jeg mig retten til at aflyse eller udsætte en planlagt fotografering. I sådanne tilfælde aftales en ny dato i fællesskab.
Der ydes ikke kompensation som følge af aflysning eller udsættelse, når dette skyldes forhold uden for min kontrol.
Aflysning og udeblivelse
Ved kundens udeblivelse fra en aftalt fotografering er Stamtrae Studio berettiget til at opkræve et gebyr svarende til 20 % af prisen på den bookede fotosession.
Ved aflysning senere end 12 timer før det aftalte tidspunkt er Stamtrae Studio ligeledes berettiget til at opkræve et gebyr på 20 % af den aftalte pris.
Gebyret opkræves til dækning af tabt tid og forberedelse.
